PICS: BYRON BAY
Sea World - observerer vi på klods hold en sovende delfin. De lukker det ene øje og respektivt ene hjernehalvdel af ad gangen!
Delfin showet er et must! Flot er det også.
Farvel til Sea World med maner.
Østligste punkt i baggrunden.
Almas "Rulletrappe" op til Fyrtårnet
Fantastisk udsigt oppe fra Fyret over Byron Bay.
Fyrtårnet - det mest kraftfulde og nok også det mest berømte i Australien. Ligger også fantastisk.
Der blev hurtigt rift om Oreos´ne. Selv Josh og Samantha var der straks med bedende øjne.
|
BYRON BAY 2007
06.02.07 »RUNAWAY BAY
Det lykkedes at få fyldt vand på vognen 120L - det har vi ikke brugt, hvorfor Maui nok ikke har fyldt den op fra start! Vi kørte ned til Sea World i Surfers Paradise med en mystisk decoy ind igennem Brisbane. Meget mystisk - og vi blev godt nok noget forundrede. Det er aldrig blevet afklaret hvorfor, men det kan tænkes, at den default undgår Toll bridges!
SeaWorld var amerikansk inspireret, men ikke helt så godt, som vi huskede de respektive amerikanske versioner LA og Orlando - bl.a. manglede de en Killer Whale i Surfers Paradise. Dog kunne man være komme ind for at svømme med delfiner og/eller søløver i hele 4 timer med familien - det havde dog krævet en del mere planlægning, hvorfor dette ikke blev aktuelt - vi havde ikke engang badebukser med for at komme ind i badelandet, der hørte til Sea World. Dog skal vi nævne, at vi så nogle flotte shows bl.a. Delfin showet! Børnene fik også lov til at røre ved Søstjerner. Efter Sea World gik jagten ind på en Caravan Park i nærheden af Inge og Erling, specifikt Runaway Beach. Den første Caravan Park var ikke noget for Mia, da der kom en rigtig surf dude gående med tattoo og hele pivetøjet. Det betød, at vi skulle finde en anden park. Her blev vi natten over til trods for , at Mia ikke var helt tilfreds med klientellet etc. Manageren var dog en hyggelig Oz, der anviste os pladsen og fik en lille sludder. Det fastboende klientel synes upåvirkede at vores ankomst, man så dem knapt nok. Mia fik fat i Inge og Erling, hvor vi skal til frokost i morgen, men hvor vi inden skal tjekke ind på en anden Caravan Park + købe ind, da forsyningerne er små
|
07.02.07 » RUNAWAY BAY - BROADWATER
Mias bekymringer blev ikke mindre af, at politiet kom patruljerende ca. kl. 7 om morgen. Billede af dette blev ikke taget, da fotografen ikke ønskede at piske en eventuel stemning op blandt eventuelle beboere , politiet og de ferierende!! (men det havde været et godt billede).
Vi blev dog hverken antastet eller generet af nogle af parkens beboere. De passede sig selv og vi smuttede kl. 8 - uden at få sagt farvel til Manageren, der nok havde valgt at sove længe til trods for hans fornemme besøg, der ønskede at trykke ham i hånden.
Broadwater Holiday Park med pool, WiFi (virkede ikke!!), beliggende ned til kanalen var af en helt anden støbning, hvilket vi var tilfredse med. Efter et bad i renere omgivelser gik jagten ind på et supermarked. Australia Fair Shopping Mall blev der, hvor vi efter at have gået i ca. 20 minutter i 38 graders stegende hede, handlede i Woolies (for ikke inkarnerede er dette kælenavnet for Woolworths). Det skulle dog vise sig at vores anstrengelser for at fylde op til aftensmåltidet skulle vise sig at være grundløse. Inge havde nemlig forberedt det helt store kolde frokostbord, sågar med sild (dog svenske - hvilket vi dog så igennem fingrene med) og snaps (flere varianter!). Mia kunne ikke undgå at komme med på snapsevognen, og vi fik hjemmebagt rugbrød, leverpostej og frikadeller! Helt fantastisk!! Og efter at have siddet til bords i noget der minder om 2-3 timer fik vi svømmet i deres Pool tilhørende Runaway Cove (90 meget pæne bebyggelser). Ungerne var lykkelige, og de er begge blevet nogle rigtige vandhunde. De fik tilmed lov til at prøve boblebadet - Philip var dog lettere rystet over en historie, Erling fortalte om en pige, der var ved at drukne fordi hendes hår sad fast i filtret, der havde suget hende ned - til alt held fik de hende genoplivet.
Der var ingen grund til at tænke på aftensmad - vi var alle mætte, og ungerne sov allerede kl. 20. Mia gik også tidligt i seng.
|
08.02.07 » BYRON BAY
Vi talte med et par danskere der havde været på farten i 7 måneder og stadig havde 3 tilbage. En regulær jordomrejse, hvor de bl.a. var blevet overfaldet i Nicaragua. Vi kørte derfra mod Byron Bay. Navman hjalp os godt derned - der var dog et par steder, hvor vi var ved at komme på afveje. Heldigvis havde vi tjekket lidt på forholdene i forvejen. Det betød, at vi vidste, at der lå en super Caravan Park på samme pynt som Fyrtårnet. Vi var heldige, at de havde plads til os - dog kun 2 overnatninger. Vi gik på stranden for at vurdere forholdene - i læ af pynten blev der dannet nogle naturlige bassiner, der var helt rolige, hvor ungerne hyggede sig. Eneste ulempe var at vi fandt 3 Blue-bobbles (slags brandmænd). Alma sagde, at hun havde brændt sig på fingeren. Heldigvis ikke noget alvorligt. Vi gik en tur ind til byen for at spotte Restaurant Fins. Efter en del søgen fandt vi den, men Mia ville ikke reservere bord, da hun ikke mente vi ville nyde det pga. børnene. Under opvasken faldt Philip i snak med Josh en amerikansk dreng, der viste sig at være et rigtigt naturbarn på 5 år - han havde været ude at snorkle med faren ved de store klipper og set hajer, rokker mm.. Josh forældre Paul og Chris rejser ca. 6 mdr. om året og tjener til dagen og vejen qua en række job hos venner og bekendte. Ved at leje deres hus ud i Colorado få de dækket deres faste omkostninger og får samtidigt lidt start kapital. Alma, Philip, Josh og Samantha legede tag-fat nede på stranden, hvor vi også så fyr-tårnet i action. Envidere var der er privat cirkus aften-forestilling, da nogle piger øvede sig i at jonglere med flammekugler (i kæder) - virkeligt et flot syn .
|
09.02.07 » BYRON BAY
Vi gik op til det berømte fyrtårn ad trappevejen langs klipperne (måtte bære alma lidt af vejen) sammen med Josh & Samantha, Chrystal og Paul. På grund af en gammel nar, missede vi nedgangen til det østligste punkt på Australiens fastland. Dog fik vi set to grupper af delfiner og tre hav-skildpadder. Nød udsigten fra Fyrtårnet, men fik samtidig konstateret en ringe fysisk form. Vi gik ned ad vejen til byen, hvor vi købte vand mm. Woolies blev next step, hvor vi købte kød. 35-40 grader betød at vi måtte afkorte vinduesshopperiet, hvilket ikke faldt i lige god jord hos alle i den Wormske patrulje. Efter frokost og ca. 10 km gang - flot at Philip kan gå disse ture uden alt for meget brokkeri. Vi tog på stranden, hvor vi mødte Josh et al. Philip og Alma hyggede sig gevaldigt, dog kunne Philip ikke lide sand-kampen, og Philip blev sur på Josh, da han ikke ville stoppe. På det punkt gjorde den sproglige barrierre det lidt svært. Philip og Alma gik i brædderne. Af Paul og Chris fik vi et par informationer mht øst-kysten og NZ.
|
10.02.07 » COFFS HARBOUR
Philip vågnede tidligt som sædvanligt. Leif tog et hurtigt bad og gik tilbage. Ungerne var knapt stået rigtigt op, da Paul, Josh og Samantha stod udenfor for at sige farvel. Vi fik os en lille sludder for at sige farvel. Philip var ikke helt glad og legede videre for sig selv - Alma sagde mere farvel til Josh og Samantha. Vi kørte sydpå ca. kl. 10. Kom igennem Ballina, hvor vi gjorde holdt og tankede proviant i Coles. Navman gjorde et par kunstspring, men lært af erfaringen holdt vi os til vejen og tog en afstikker ind til Red Rocks for at tjekke det ud. Mia var ikke helt fascineret, og indlands stranden var ikke helt så god som forventet. Man skulle over på den lille tidevands-ø for at kunne ligge på stranden i sand. Hovedstranden havde voldsomme bølger og der var kun et par stykker, der vovede sig ud. Ellers lå der kilometervis af strand uden et øje. Efter en lidt sen frokost i Red Rocks (navnet skyldes bl.a. en massakre på Aboriginals i slutningen af 1800-tallet) kørte vi sydpå til Coffs Harbour. Her landede vi kl. 15:30 ca. Caravan parken havde et overdådigt swimmingpool anlæg,. Philip og Alma var da heller ikke sene til at hoppe i badetøjet og til trods for regnen hoppede de i bølgerne. Et par skarnsunger ødelagde en del af fornøjelsen. Lidt svært at opdrage Philip, når han ser andre bryde samtlige regler i poolen. Vi spiste tidlig aftensmad - der dog blev forsøgt obstrueret af ca. 200 skole-elever, der skulle lave burgere og grill-spyd på samme BBQs. Om ikke andet slap vi for rengøringen.
|
11.02.07 » COFFS HARBOUR
Det var først, da vi fik talt med et ungt dansk par - samme alder som os J , at vi fandt ud af at klokken egentlig var 8 og ikke 7. I New South Wales benytter man sig af sommertid, hvilket ikke er tilfældet i Queensland, hvorfor mobilen (vækkeuret) stod en time senere end mit ur, der var blevet justeret ved statsgrænsen, selvom denne ikke var særlig synlig. Det korte og lange var, at vi fik travlt (uden at stresse) for at komme ud af vagten og ned for at vurdere deres lokale marked, der var blevet nævnt i Lonely Planet. Det skulle vise sig at være uberettiget, men ok - her sker ikke meget, hvorfor selv den mindste ting er værd at notere. Mia fik en dåse med reference til kroningen af Queen Elisabeth og Duke of Edinburgh. Efter at have strollet igennem markedet tog vi ned til havnen. Forbi dykkershoppen, men deres salgsmateriale af hvad man kunne observere i Marine Parken var ikke just prangende. Det ender nok med at blive i Thailand dykkercertifikatet skal benyttes / opgraderes. Havnen var lidt af en skuffelse - dog fik vi et par unge Boggieboard entusiaster at se - der kravlede ud over molen ned i vandet for at fange tidevandsbølgerne. Så risikabelt ud at kravle der med finner ude på de glatte klipper. Det fik os til at sætte farten op, da Philip og Alma også gerne ville indvie deres Boogie-board. Det blev dog ikke til de store bølger Philip - var mere inde på helt LAVT vand - ja det var vel nærmere oppe på selve stranden, han tossede rundt, mens de australske vandhunde på 2-3 år kastede sig rundt i bølgerne - der snildt gik dem til brystet. Til trods for at der både var 4-6 livreddere, speed-båd mm. Kunne vi ikke få Philip til at forsøge sig rigtigt - han mente, der var hestehuller. Det lader til at vores “skræmme“-kampagne har haft en stærkere effekt end først antaget. Dog er det fornuftigt, at han ikke kaster sig hæmningsløst ud bølgerne. Leif tog ud på Boogie-boardet og fangede et par ok bølger efter at have vasket noget af rusten af. Dog blev det kun ved 2 revle, da 3 revle var nogle ordentlige bølger, hvor de fleste havde finner for at kunne fange og undslippe bølgerne - der også var tilsvarende større. Coffs Harbour Creek blev indviet med Boogie-boardet. Vi lavede nogle balance-øvelser med Philip med forhåbninger om, at morgendagens Valla Beach vil være stedet, hvor han vil kaste sig mere ud i Boogie Board disciplinen. Alma var allerede klar til at stå op på Boogie-Boardet - hvorfor vi snart udsteder anparter i Alma Worm Surf-babe Aps. Dog en noget risikabel investering - da hun hellere vil gå til ballet med Amalie. Alma fik den helt store dukkert i den store vand-rutsjebane - da hun ville køre med Mia. Mia glemte dog at holde Alma oppe J ved landingen. Det resulterede i, at Mia slap for flere ture med Alma. Dog var Philip ikke sen til at udnytte, at Mia var til disposition - de fik nogle vilde ture.
Middagsmåltidet blev indtaget i selskab med en flok måger, der så sultne til. Philip og Alma forsøgte ihærdigt at holde dem på afstand til nogle ældre Aussiers store fornøjelse - de kom også med flere tilråb til Philip for at animere til flere jagter. Ungerne faldt omkuld kl. 21 NSW tid!
|
NB!!»
KOM GERNE MED KOMMENTARER VIA VORES BLOG ELLER VORES KONTAKT PUNKTER |
Sea World havde også et mini "Tivoli", som vakte glæde - især de små flyvere. |